Rykkergebyr regler: Hvad må du kræve - og hvornår?

Hvis en kunde ikke betaler til tiden, er det normalt at sende en rykker. Men hvor mange rykkere må du sende? Og hvor stort må et rykkergebyr egentlig være?

Der findes klare regler for rykkergebyrer i dansk lovgivning, og det er vigtigt at kende dem – både for virksomheder, der opkræver, og for kunder, der modtager en rykker.

I denne guide gennemgår vi de vigtigste regler, så du undgår fejl og sikrer, at dine rykkere er både lovlige og effektive.

Hvad er et rykkergebyr?

Et rykkergebyr er et administrationsgebyr, du som virksomhed kan opkræve, når en kunde ikke betaler sin regning til tiden.

Gebyret skal dække de omkostninger, du har ved at sende betalingspåmindelsen – f.eks. tid, håndtering og porto.

Et rykkergebyr er altså ikke en straf, men en kompensation for den ekstra administration, som den forsinkede betaling medfører.

Hvor meget må et rykkergebyr være?

Ifølge renteloven § 9b må du maksimalt kræve 100 kroner pr. rykker.

Du må desuden højst sende tre rykkere for det samme krav. Det betyder, at du samlet kan opkræve op til 300 kr. i rykkergebyrer pr. faktura.

👉 Det er ulovligt at opkræve højere gebyrer, uanset om det fremgår af dine handelsbetingelser.

Hvor lang frist skal der være mellem rykkere?

Der skal være en rimelig frist mellem hver rykker. I praksis betyder det, at du skal give skyldneren mindst 10 dage til at betale, før du sender den næste rykker.

Et typisk forløb kunne se sådan ud:

1. Dag 0: Fakturaens betalingsfrist udløber.
   
   
2. Dag 5–10: Første rykker sendes (evt. uden gebyr).
   
   
3. Dag 20: Anden rykker sendes (med gebyr).
   
   
4. Dag 30: Tredje rykker sendes (med gebyr og varsel om inkasso).
   
   

Efter tredje rykker kan du varsle inkasso og eventuelt sende sagen videre, hvis kunden stadig ikke betaler.

Skal man sende tre rykkere?

Nej – du skal ikke sende tre rykkere. Det er helt op til dig, hvor mange du sender, så længe du overholder reglerne for beløb og frister.

Mange virksomheder vælger kun at sende to rykkere, fordi det ofte er nok til at få kunden til at betale.

Hvornår må man sende sagen til inkasso?

Du må først sende en sag til inkasso, når kunden har modtaget mindst én rykker, hvor der tydeligt står, at manglende betaling kan føre til inkasso.

Derudover skal betalingsfristen i rykkeren være udløbet. Først derefter kan du sende en inkassovarsel eller overdrage sagen til et inkassofirma.

Må man tage rykkergebyr ved e-mail?

Ja – du må gerne sende rykkere pr. e-mail, og du kan stadig kræve rykkergebyr, hvis du tydeligt kan dokumentere, at rykkeren er sendt.

Du behøver altså ikke sende rykkeren fysisk med posten, men du skal kunne bevise, at den er modtaget – fx via mail-log eller fakturasystem.

Rykkergebyr for privatpersoner og virksomheder

Reglerne for rykkergebyrer er de samme, uanset om du sender til en privatperson eller en virksomhed.

Dog gælder der en særlig regel for erhvervskunder: Hvis en virksomhed skylder penge til en anden virksomhed, må kreditor også kræve et kompensationsgebyr på 310 kr. for inddrivelsesomkostninger.
Det gebyr kan dog kun opkræves én gang pr. sag.

De mest almindelige fejl ved rykkergebyrer

Mange virksomheder begår små, men kostbare fejl, når de sender rykkere. Her er de mest almindelige:

• Der opkræves for højt gebyr (over 100 kr.)
  
  
• Der sendes flere end 3 rykkere
  
  
• Fristerne mellem rykkere er for korte
  
  
• Inkassovarsel sendes for tidligt
  
  

Disse fejl kan betyde, at rykkergebyret bliver ugyldigt – eller i værste fald, at sagen ikke kan sendes lovligt til inkasso.

Få styr på dine rykkergebyrer med Small Claims

Hos Small Claims hjælper vi både privatpersoner og virksomheder med at håndtere ubetalte fakturaer og rykkerforløb korrekt.

Vi sikrer, at alle regler overholdes – fra første rykker til eventuel inkasso – og hjælper dig med at inddrive dine penge på den hurtigste og mest lovlige måde.

👉 Har du brug for hjælp til at sende rykkere eller starte inkasso?
Start din sag med Small Claims i dag og få professionel hjælp til hele processen.