Inkassogebyr: Hvad er et inkassogebyr, og hvornår må man opkræve det?

Hvis en kunde ikke betaler sin regning til tiden, kan du som kreditor i visse tilfælde pålægge et inkassogebyr. Men hvad er et inkassogebyr egentlig, hvornår må man kræve det, og hvor meget må det være på?

I denne guide forklarer vi, hvad et inkassogebyr dækker over, hvilke regler der gælder, og hvordan du undgår at overtræde loven, når du sender en sag til inkasso.

Hvad er et inkassogebyr?

Et inkassogebyr er et fast gebyr, som en kreditor (typisk en virksomhed) kan kræve af en skyldner, når sagen overgår til inkasso. Gebyret skal dække de omkostninger, virksomheden har i forbindelse med at sende sagen videre til inkasso – f.eks. administration, kommunikation og opfølgning på betalingen.

Et inkassogebyr er altså en kompensation for den ekstra håndtering, der sker, når en regning ikke bliver betalt trods rykkere.

Hvornår må man opkræve inkassogebyr?

Du må kun kræve et inkassogebyr, hvis visse betingelser er opfyldt. Ifølge inkassoloven må du først opkræve gebyret, når:

1. Kunden har modtaget mindst én rykker med en betalingsfrist på mindst 10 dage.
   
   
2. Der i rykkeren står, at manglende betaling kan føre til inkasso.
   
   
3. Fristen i rykkeren er udløbet, uden at kunden har betalt.
   
   

Det betyder, at du ikke bare kan sende en sag til inkasso dagen efter forfaldsdatoen – du skal give kunden en rimelig chance for at betale først.

Hvor stort må et inkassogebyr være?

Et inkassogebyr må maksimalt være 100 kroner pr. sag, uanset størrelsen på gælden. Det gælder både, hvis du selv håndterer inkassoen, og hvis du bruger et professionelt inkassofirma.

👉 Det er altså ulovligt at opkræve flere hundrede kroner i inkassogebyrer pr. skrivelse eller at lægge yderligere gebyrer oveni.

Bemærk også, at du kun må kræve ét inkassogebyr pr. sag, ikke for hver påmindelse, du sender efterfølgende.

Inkassogebyr ved privatpersoner og virksomheder

Reglerne for inkassogebyr gælder både ved privatpersoner og erhvervskunder.
Dog er der forskel på, hvor meget man må kræve i rykkergebyr før inkasso (maks. 100 kr. pr. rykker og op til 3 rykkere), men selve inkassogebyret er altid fastsat til 100 kr.

For virksomheder er det desuden tilladt at kræve et kompensationsgebyr på 310 kr. for inddrivelse af erhvervsgæld. Det er et EU-fastlagt beløb, som kan lægges oven i inkassogebyret, når der er tale om handel mellem to erhvervsdrivende.

Hvad sker der, hvis man ikke betaler inkassogebyr?

Hvis skyldneren ikke betaler inkassogebyret – og stadig ikke betaler sin gæld – kan sagen i sidste ende overgå til retslig inkasso. Det betyder, at kreditor kan anlægge sag i retten for at få beløbet inddrevet.

Her kan der komme yderligere omkostninger oveni, såsom retsafgift og inkassosalær.

Undgå fejl: De mest almindelige misforståelser om inkassogebyrer

Mange virksomheder begår fejl, når de forsøger at opkræve inkassogebyr. Her er de mest typiske:

• De opkræver gebyret før sagen er gået til inkasso.
  
  
• De sender flere inkassogebyrer for samme sag.
  
  
• De blander inkassogebyr og rykkergebyr sammen.
  
  
• De undlader at informere kunden om, at sagen kan ende i inkasso.
  
  

Fejl som disse kan betyde, at gebyret bliver ugyldigt – og i værste fald kan kunden klage over din virksomhed.

Sådan kan Small Claims hjælpe

Hos Small Claims hjælper vi både virksomheder og privatpersoner med at håndtere inkasso korrekt – fra første rykker til eventuel stævning.

Vi sørger for, at alle regler overholdes, og at din sag bliver håndteret effektivt og lovligt. På den måde undgår du bøvl, tidsforbrug og unødige omkostninger.

👉 Har du brug for hjælp til at opkræve et inkassogebyr eller starte en inkassosag?
Start din sag med Small Claims og få professionel hjælp fra start til slut.