Dataansvarlig
SmallClaims er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget. Vores kontaktoplysninger finder du nedenfor:
Sortedam Dossering 55
2100 København Ø
CVR 43188739
+45 27 13 26 22
info@smallclaims.ai
Formål og retsgrundlag for behandling af personoplysninger
SmallClaims behandler dine personoplysninger i henhold til formål og retsgrundlag oplistet nedenfor:
- Idet behandlingen er nødvendig for at SmallClaims kan forfølge vores kunders legitime interesser, som er den legitime interesse i at vores kunder kan inddrive deres udestående fordringer igennem en retslig proces. Retsgrundlaget følger af GDPR art. 6, stk. 1, litra f.
- Idet behandlinger er nødvendig for at kunne overholde en retlig forpligtelse, herunder bogføringsloven. Retsgrundlaget følger af GDPR art. 6, stk. 1, litra c.
- Idet behandlingen kan være nødvendig for at gøre et retskrav gældende, herunder eventuel behandling af dit CPR-nummer. Retsgrundlaget følger af databeskyttelsesloven § 11, stk. 2, nr. 4.
Kategorier af personoplysninger
SmallClaims behandler forskellige kategorier af personoplysninger. Hvilke personoplysninger SmallClaims behandler i den konkrete sag kan variere, men falder som udgangspunkt ind i en eller flere af nedenstående kategorier:
- Almindelige personoplysninger, herunder navn, adresse, email, telefonnummer og økonomiske forhold.
- CPR-nummer.
Modtagere af personoplysninger
Følgende modtagere får personoplysninger fra SmallClaims:
- Databehandlere
- Domstole
- Klienter
Personoplysningernes oprindelse
SmallClaims har modtaget personoplysninger fra følgende afsendere:
- Klienter
- CVR
- Domstolene
- Offentlig tilgængelig registre
Varighed for opbevaring af personoplysninger
SmallClaims opbevare personoplysninger så længe det er nødvendigt for at overholde vores kontraktretlige forpligtelser, og så længe det er nødvendigt i henhold til lovbestemte opbevaringstider, herunder bl.a. bogføringsloven. Det afhænger derfor fra sag til sag, hvor lang tid vi opbevarer personoplysninger. Vi sletter oplysninger, når det ikke længere er nødvendigt at gemme dem, og som udgangspunkt tager vi udgangspunkt i en opbevaringsperiode på fem år fra afslutningen af en sag.
Rettigheder
I henhold til persondataforordningen (GDPR) har du visse rettigheder for behandlingen af dine personoplysninger. De vigtigste rettigheder finder du nedenfor:
- Indsigtsret
- Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.
- Berigtigelse
- Såfremt nogle af de oplysninger vi behandler om dig er ukorrekte, har du ret til af få disse berigtiget.
- Sletning
- I nogle tilfælde har du ret til at få oplysning, vi behandler om dig, slettet inden tidspunktet for vores almindelige opbevaringsperiode er udløbet beskrevet i punkt 6.
- Indsigelse
- I nogle tilfælde har du ret til af gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger.
- Begrænset behandling
- I nogle tilfælde har du ret til at opnå begrænset behandling, hvis et særligt forhold gør sig gældende.
- Dataportabilitet
- Du har ret til at modtage oplysninger om dig selv, som du har givet til en datasvarlig, i et almindelig anvendt og maskinlæsbart format, og transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig.
Cookies
Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies er små tekstfiler, som gemmes på din enhed, når du besøger en hjemmeside. Du kan til enhver tid ændre dit samtykke via "Cookieindstillinger" i footeren.
Nødvendige cookies
Disse cookies er nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere, og kræver ikke samtykke.
- sc_cc — gemmer dit valg i cookie-banneret, så det ikke vises igen ved senere besøg. Sat af SmallClaims. Udløb: 365 dage.
Analyse (kræver samtykke)
Vi bruger HubSpot til at forstå, hvordan besøgende bruger hjemmesiden, og til at knytte indsendelser af kontaktformularen til den forudgående aktivitet, så vi kan se, hvor vores potentielle kunder kommer fra. HubSpots sporings-script indlæses kun, hvis du accepterer "Analyse" i cookie-banneret. Hvis du tilbagekalder samtykket, slettes HubSpot-cookies fra din browser.
- hubspotutk — anonymt besøgs-ID. Udløb: 13 måneder.
- __hstc — marketingkilde-data (kampagne, henvisende side, første og seneste besøg). Udløb: 13 måneder.
- __hssc — aktuel session. Udløb: 30 minutter.
- __hssrc — registrerer om browseren er blevet genstartet i samme session. Udløb: session.
HubSpot er drevet af HubSpot, Inc., Cambridge, Massachusetts, USA. Overførsel af personoplysninger til USA sker på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser (SCC) som indeholdt i HubSpots databehandleraftale.
Vi bruger desuden PostHog til produktanalyse — fx hvilke sider og knapper besøgende bruger — så vi kan forbedre hjemmesiden. PostHog indlæses kun, hvis du accepterer "Analyse" i cookie-banneret. Hvis du tilbagekalder samtykket, standses indsamlingen, og PostHog-cookies slettes fra din browser.
- ph_* — anonymt besøgs- og sessions-ID til produktanalyse. Udløb: 12 måneder.
PostHog leveres via PostHog Cloud EU, der hostes i EU (Frankfurt, Tyskland), så data ikke overføres til tredjelande.
Klage til Datatilsynet
Du har ret til at klage over SmallClaims behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.